Søkoen, eller manatee på engelsk, møder man over alt i Florida. Måske ikke altid i virkeligheden, men i hvert fald som fænomen – det er et dyr, man er meget stolt af, og ikke sært, det er et fascinerende dyr – stor, langsom og venlig. Har man øjnene med sig på sejlturen, eller opsøger man vandløb, hvor de holder til, kan man næsten ikke undgå at se det store, charmerende dyr, når det stikker næsen op over vandoverfladen for at få luft.
Det meste af en søkos liv går med at spise, og den spiser alt, hvad der er grønt –div. havplanter og –græsser, sådan ca. 50 kg om dagen (iflg. Randers Regnskov)!
En manatee er generelt meget tillidsfuld og derfor også ekstra sårbar, når den kommer for tæt på mennesker. Rigtig mange søkøer bliver hvert år skadet, både fordi motorbåde ikke tager hensyn, og fordi den ikke selv kan flytte sig hurtigt nok. Jeg hørte engang, at næsten alle voksne søkøer i Florida har skader efter sammenstød med motorbåde.
Vi mødte ham her, vist nok kun en unge, i svømmeområdet af Wakulla Spring State Park i juli – og nåede at få et billede af ham, inden han fortrak igen.
Nogle steder i staten lokker turistbrochurer med tilbud om, at man kan svømme med manatees, og i modsætning til tilsvarende tilbud om at svømme med delfiner, holdes søkøerne ikke i fangeskab, men kan besøges i deres naturlige element – alligevel bryder jeg mig ikke rigtigt om konceptet. Dyret kan fint nydes, hvorfra man nu tilfældigt møder det, uden at man derved forstyrrer græsningen og stresser unødigt.
Det er svært ikke at holde af det store, lidt kluntede dyr, hvis nærmeste familie er elefanten.
